Velkommen til en skøn plet på landkortet.
Velkommen til To-Bjerg på Tuse Næs.
Ved første øjekast bliver man forelsket i To-Bjerg og området vinder - om muligt - endnu mere ved nærmere bekendtskab.
Når man sidder på en bænk ved Lammefjordens bred og lader sit blik glide ud over vandet og blot lytter til fuglenes vingeslag, kan man virkelig fordybe sig i områdets skønhed.
Engen, med sin mangfoldighed af vækst og fugle, er et kapitel for sig selv.
Køernes gumlen og fårenes bræen får stressniveauet ned på 0-punktet.
Her er mange muligheder. Den skønne badebro byder på utallige timers hygge for små og store.
Fiskeri fra broen, bredden eller fra en båd er også en dejlig beskæftigelse.
At kigge på flotte sten og samle muslingeskaller i strandkanten er en nydelse i sig selv.
Her ved vandet mødes man med andre og får en hyggelig sludder.
Du skal være så hjertelig velkommen.